Kvalifikationsopgave

For at kunne få en plads på Alligatorløbet 2017 skal I løse en simpel kvalifikationsopgave. I har 48 timer til at løse opgaven startende fra torsdag 1/12 kl 19:27 med seneste aflevering lørdag 3/12 kl 19:27. Opgaver afleveret efter dette tidspunkt kommer nederst i bunken.

Sådan kvalificerer I jer

Sjak skal producere en kort film, der præsentere jeres evner evner inden for filmkunst og filmteknik. Filmen skal præsentere jeres sjak på en måde, der ligger i tråd med et selvvalgt filmtema, filmgenre eller måske en bestemt film. Filmen må højst varer max 60 sekunder. Filmen skal følge det særlige. ’Dogme17’, der delvist er inspireret af det mere kendte ’Dogme95’, men på mange måder meget anderledes.

Filmen skal indledningsvis indeholde en tekstuel reference til jeres sjak. Dette aht til bedømmelsen.

Filmjuru

Alle film vil blive bedømt af en af Allikom udpeget filmjuru. Juruen vil selvfølgelig se på hvem I er men i betydelig grad også på, hvordan I filmisk har arbejdet, jeres opfindsomhed og kreativitet.

Dogme17

  • Film er (også) følelser – publikum skal kunne mærke, at det er Jer filmen drejer sig om og at det er jeres personer, der indgår.
    • Altså ingen autogenerede tegnefilm eller animationer fra nettet.
    • Det er tilladt at anvende klip eller scener fra andre film, men kun i begrænset omfang.
  • Film er inspiration – og jeres film skal i sit udtryk have en klar og tydelig reference til en film-genre, en film-type, eller en anden specifik film.
    • I vælger selv hvilken genre, type eller anden film I vil bruge som inspiration.
  • Film, kamera og fototeknik skal være det I alligevel har ved hånden – mobiltelefoner, iPads og lignende må gerne anvendes.
  • Filmen må gerne redigeres og I kan frit vælge at anvende jeres foretrukne videoredigeringsværktøj.

Praktisk

  • Når I er færdige med jeres film skal I uploade den på Youtube som en SKJULT film. Denne mulighed vælger man ved upload.
  • Efter upload skal I tage en kopi af linket til den film i har uploadet.
  • Nu skal I anmelde jeres løsning til Allikom. Det gør I på dette link, hvor I indsætter link til jeres film, samt oplysninger om jeres sjak og film.
  • Filmen må ikke ændret eller bearbejdes efter den er registret hos Allikom
  • Filmen må ikke deles med andre før efter tilladelse fra Allikom
  • Allikom forbeholder sig ret til at bruge de anmeldte film:
    • på alle platforme,
    • i privat eller offentlig sammenhæng,
    • i helt eller delvist omfang,
    • på alle kontinenter og i alle regioner,
    • på andre planeter, solsystemer og galakser,
    • til evig tid.
  • Vi ser filmen og I får at vide om I har opnået kvalifikation nogle dage efter!