Alli 2026: Alliances – Make my will

“McAllister sidder i sin sædvanlige klub i London med et glas Aberlour A’ Bunadh i hånden som afslut ning på en god middag. Han drejer glasset rundt, studerer den ravfarvede whisky og tager en tår af den. Overfor ham sidder hans advokat gennem mange år, Angus McFife fra Dundee, med et tilsvarende glas.”

Sådan lyder det i introen til den næste udgave af Alligatorløbet, der finder sted i weekenden 31/1-1/2 2026 – oftest et sted i sydsverige. For de interesserede og egnede starter udfordringen allerede mandag den 1/12-2025 kl 19:27, hvor du og din makker skal være klar for at sikre jer en plads. 

Konceptet er uændret og Allikom har meddelt McAllister, at vi kan stille med 75 velforberedte sjak á 2 personer, der i løbet af ca. 20 timer vil gøre deres bedste med at løse den stillede opgave. De vil møde udfordringer af fysisk, praktisk og orienteringsmæssig art, samt få afprøvet samarbejdet med deres gode makker. Terrænet er utroligt smukt, krydret med dybe dale, stejle klipper og rivende åer i de vidstrakte skove. Tilsæt dertil en udsøgt mørk nat, lave temperaturer og lokale udfordringer, ja så giver det cocktailen til vinterens mest udfordrende adventure spejd event: ALLIGATORLØBET.

 

Download også her som PDF Allligatorløbet 2026

 

Alli 2025: Tak for i år

Alligatorløbet 205 er vel overstået og vinderne i de forskellige kategorier er kåret.

Vi har lagt en masse billeder på vores Facebook-side, men du kan også finde de samme billeder i billedarkivet her på siden. Hvis du har gode billeder fra løber så send dem gerne til os.

Glemte sager

Glemte sager fra løbet er fremlyst på Facebook. Der er stadigt nogle uafhentede ting. Kontakt os inden udgangen af februar – derefter bliver det givet til genbrug.

Alli 2025: Pointtjek!

Tak for jeres deltagelse på årets Alligatorløb!

Pointjek er slut og vi har fået styr på sjaktyper mv.

Listen finder du herunder. Se hvilke poster og opgaveelementer vi har givet point for. Listen finder du her.

Den fuldstændige pointliste og årets vinder bliver først offentligtgjort torsdag 6/2 på Alli-kalas i Birkerød.

Vi glæder os til at se jer 🙂

Alli 2025: Klar til rejsen!

Vi ved I har ventet i spænding, men nu er der endelig flere vigtige opdateringer og nyheder som deltagere og gæster af alle typer med fordel kan se grundigt på.

Deltagerbrevet med mødetider og oversigt over obligatorisk udstyr, værktøj og materialer I skal medbringe. Bemærk at manglende inddividuelt og personligt obligatorisk udstyr vil betyde at I ikke kan starte på løbet! Læs mere i Deltagerbrevet og på vores gennemgang af Obligatorisk Sikkerhedsudstyr.

En særlig udfordring som det er godt at arbejde med for at Blive klar til rejsen, er det også nyttigt at bruge lidt tid på.

Alli 2025: Løbet er fyldt op

Old Boys klassen er fyldt op med de første 20 sjak og vi har nu omkring ti sjak på venteliste.

Der er også udsolgt i konkurrenceklassen, men ventelisten er foreløbigt lidt kortere.

Deltagerlister og ventelister kommer på vores website inden længe.

Find det meste – herunder den opgave I skal løse – for at kunne tilmelde jer til årets Alligatorløb.

Find det hele her.

Alli 2025: Hvorfor har I aldrig…?

Efter en travl vinter, der bød på en tur sydpå og tilbage i tiden er Alligatoren nu gået i sommerhi indtil efteråret. Det er tit under sommerhiet, at gode ideér til udfordrende temaer og opgaver på kommende løb dukker op. Det kan være en særlig lille og unseelig skammel i et norsk fjeldhytte, der giver inspiration til en gennemgående opgave, eller en kulinarisk oplevelse, der kan give udfordringer over bål. Mulighederne er mange.

Hvis du en gang i mellem tænker over, hvorfor Alligatorløbet aldrig har lavet en opgave med netop det ene eller det andet tilsnit, er I altid velkommene til at skrive til os. Det kan være en mere eller mindre færdig opgave, eller bare en god idé. Det behøver ikke at være en praktisk opgave, varianter af orientering, tænkeopgaver mv. er også velkomne. Vi tager jeres input som de kommer, og kan naturligvis ikke garantere, at du møder din egen idé på næste løb. Skriv til os på kd.rotagillaobfsctd-51acf6@rotagilla.

Hvis du/I har lyst til at give din/jeres idé vinger og sætte den fri på det et løb, kan vi også tale om det – kontakt os blot. Det sidste er der gode eksempler på i løbets historie, hvor fx en gennemgående-oste-opgave og et byløb i Helsingborg blev del af løbet på den måde.

For at friske hukommelsen op har vi opdateret løbets lange historie med en komplet oversigt over samtlige temaer og de mest markante opgaver fra de foregående 61 Alligatorløb.

Alligator-krønniken finder I her.

Alli 2024: Pointkontrol

Tak for jeres deltagelse i Alli 2024 – det var på alle mulige måder en fornøjelse. Inden Alli-kalas torsdag 8/2 kl 19:27 i Birkerød, kan I nu tjekke, at vi har registreret jer korrekt for postbesøg og point. Tjek kontrollisten her.

Hvis du/I har indvendinger skriv da til kd.rotagillaobfsctd-48ace2@rotagilla ASAP!