Så er der Alli-mærker

Alli--mærkerNu er der endelig Alli-mærker til jer, der ikke fik et mærke for deltagelse i løbet 2025 og 2026. Det har taget længere tid, end vi forventede, men nu er de her. Uden at være alt for firkantet får man et mærke for at have deltaget i Alligatorløbet i et år, men ikke for hvert år.

Vi har desværre ikke økonomi til at sende et mærke til alle deltagere. I må derfor hjælpe lidt selv ved enten at afhente mærket på udvalgte adresser eller sende et forudbetalt postmærke, hvorefter vi sender det til jer. Flere deltagere kan få tilsendt mærker sammen – husk at skrive navnene på de deltagere, som henvendelsen vedrører.

Afhentning kan ske efter aftale på en adresse i Roskilde, Allerød eller Slagelse – men mød ikke op, før I har en aftale!

Hvis I ønsker mærket tilsendt, skal I sende en DAO brevkode til kd.rotagillaobfsctd-1ddd7f@rotagilla. I mailen skal I skrive, hvilke deltagere der skal sendes mærker for.

Det billigste vil være at købe en brevkode på send.dao.as. Vælg almindelig levering, aflevering i DAO-shop og under 100 g. Brevkoden sender I til os.

Husk at skrive hvilken adresse i gerne vil have mærkerne sendt til.

Andre post- og pakkeleverandører kan også bruges (PostNord, GLS mv.), men er lidt dyrere.

Vi bestræber os på at sende så hurtigt som muligt, men regn med lidt ekspeditionstid – både hos os og hos DAO.

 

Alli 2026: Hvad gik pengene til?

Vi har samlet et overblik over, hvad jeres deltagerbetaling i 2026 gik til.

Selvom de fleste deltagere kommer hjem med en oplevelse af, at de har gået utrolig langt, så er den største omkostning faktisk transport med færge og bus tur/retur til løbsområdet.

Dyk selv ned i, hvordan posterne fordeler sig her på siden.

Alli 2026: Glemte sager og foropgaver

Vi har ganske få glemte sager fra årets Alligatorløb. Derudover har vi jeres foropgave incl diverse lygter.

Du kan hente i Roskilde eller få det tilsendt mod betaling af forsendelse. 

Glemte sager og foropgaver opbevares til 1/3, hvor efter det bliver doneret til genbrug.

Se billederne herunder:

Alli 2026: Pointtjek!

Tak for jeres deltagelse på årets Alligatorløb!

På torsdag kårer vi årets vinder, men inden I får de rigtige point, får I nu muligheder for at tjekke om vi har registreret alle jeres anstrengelser mv.

På listen herunder kan I se, hvilke poster og opgaveelementer vi har givet point for. Listen finder du her: Alli 2026 pointkontrol.

Hvis I har indvendinger til listen skal vi hører fra jer seneste onsdag 4/2-2026 kl 20:00. Skriv til kd.rotagillaobfsctd-407b35@rotagilla eller på Messenger.

Den fuldstændige pointliste og årets vinder bliver først offentligtgjort torsdag 5/2 på Alli-kalas i Birkerød.

Vi glæder os til at se jer 🙂

 

ALLI 2026: Venteliste og tilmelding

Mandag 1/12 kl 20:40

Der er fortsat en stak ledige pladser i konkurrence-klassen for deltagere mellem 15 og 23 år. Vi vil gerne have nye og unge sjak med på løbet. Det er derfor  fortsat muligt at tilmelde sig som konkurrence-sjak frem til tirsdag 2/12 kl 19:27 – eller så længe, der er ledige pladser i kategorien.

I morgen aften fordeles eventuelle ledige pladser til OB ventelisten, således at løbet kan blive fuldtegnet. 

 

Alli 2026: Tilmeldingen er åben

Så er tilmeldingen til Alligatorløbet 2026 åben. På vegne af MacAllister-klanen håber Allikom på, at vi også i år kan finde en masse kvalificerede deltagere, der er klar på en omgang i det skotske højland.

Første nåleøje er tilmeldingsopgave, hvor vi gerne vil se bevis på at I har styr på et grundlæggende skotsk mønster.

Det starter her.

Yderligere information om løbet finder I i Deltagerbrevet.

Der er plads til cirka 75 sjak på årets Alligatorløb, hvoraf tyve pladser er resrveret til old-boyssjak. Pladserne i de to kategorier tildeles efter først-til-mølle, så det gælder om at være hurtig. De knap så hurtige kommer på venteliste.