Sikkerhedsudstyr

Almindelig sund fornuft er det bærende element i Allikom’s krav til obligatorisk sikkerhedsudstyr, som alle sjak skal medbringe under hele løbet. Kravene afspejler, at løbet afholdes om vinteren i februar måned, hvor vejret kan være koldt, vådt, blæsende. 

Sjak der ikke lever op til kravene for sikkerhedsudstyr vil blive afvist. Pak jeres rygsække så vi nemt kan kontrollere jeres sikkerhedsudstyr. 

Obligatorisk sikkerhedsudstyr skal medbringes under hele løbet. Uanmeldt sikkerhedskontrol kan forekomme undervejs. Mangler der sikkerhedsudstyr, elimineres man omgående fra løbet – der er altså ingen mellemvej med minuspoint etc.

Er du seriøst i tvivl om dit udstyr overholder minimumskravene, så kontakt Allikom i god tid inden løbet på alligator@alligator.dk

I finder kravene til obligatorisk sikkerhedsudstyr som sjakket skal medbringe herunder.

UdstyrMinimumskravKommentarer
Sovepose1 stk. pr. deltager
Brugeren skal kunne ligge i fuld længde i soveposen.

Dunsovepose: 1000 gram
Andre soveposer: 1200 gram
Personlængden er det centrale mål - ikke soveposens længde.

Den såkaldte komfort temperatur bør være afpasset efter forholdene i februar på Söderåsen. Brug din sunde fornuft.

Vægten er for soveposen inkl. soveposehylster. Temperatur dokumentation kan ikke fravige vægtkrav. Vægten på soveposen kan altså IKKE fraviges.

Produkter som fx "Fjellduken" - en avanceret vindsæk - accepteres ikke som et alternativ.
Liggeunderlag1 stk. pr. deltager
Tykkelse: Mindst 8 mm
Længde: Mindst 170 cm
Bredde: Mindst 45 cm
Spaceblanket og lignende alufolier godkendes ikke som liggeunderlag.
OverdækningSkal kunne dække 2 personer forsvarligt.

Min. mål 180 x 275 cm.
Udstyr til at etablere forsvarligt natteleje med beskyttelse mod væde oppefra. Sorte affaldssække eller lign. godkendes ikke som overdækning.

Silvan’s presenning 2x3 m er: 185x278 cm

Forsvarets teltflage er: 180 x 278 cm
FørstehjælpsudstyrAlmindeligt 1. hjælpsudstyr indeholdende  plaster, kompresforbinding (1 stk pr. deltager) samt eventuelt en rulle sportstape.
Trillefløjte1 stk. pr. deltagerTil brug for lokalisering af evt. tilskadekomne. Bemærk at det SKAL være en trillefløjte. En evt. fløjte integreret i rygsækspænde eller fløjte fra redningsvest er IKKE tilstrækkelig.
Refleksbånd1 stk. pr. deltagerRefleksen skal kunne placeres rundt om benet, så den er synlig fra alle sider. Refleksbrikker godkendes ikke.
FodtøjLukket robust fodtøjDer er ikke opsat krav til fodtøj, men det anbefales på det kraftigste, at bære fodtøj, der er afpasset efter forholdene, nemlig uvejsomt terræn med en del klipper og sten uhensigtsmæssigt spredt over landskabet. Fodtøj, der støtter/dækker anklen er at foretrække. Vi anbefaler endvidere velimprægneret fodtøj.
ANDET obligatorisk udstyr
Kompas1 stk. pr. deltager
Lygte1 stk. pr. deltagerHusk ekstra batterier + evt. pære
Økse1 stk. brugbar pr. sjak