Historien

Såkaldte ”skovmandsturneringer” havde i slutningen af 50`erne og begyndelsen af 60´erne udviklet sig til arrangementer, hvor deltagerne blev udsat for opgaver og strabadser, uden anden sammenhæng, end at det skulle være barskt. Dommere på disse arrangementer brugte mere tid på at nedgøre deltagerne, behandle og tiltale dem på militaristisk vis end at give deltagerne en oplevelse.

I Godthåb Division på Frederiksberg, besluttede et par ledere, at de ville skabe et arrangement – Alligatorløbet -der lagde vægt på at udfordre deltagerne på fysikken, praktisk arbejde og det psykiske samt på tomands sjakkets samarbejde. Dommere på Alligatorløbet skulle agere indenfor historie rammen på de enkelte poster, og være venlige og imødekommende overfor deltagerne.

Den oprindelige historieramme var baseret på hjælp til RCMP – Royal Canadian Mounted Police, Canada og Alligatorløbet blev ofte tilkaldt som hjælpere i svære sager, hvor det var nødvendigt, at bruge diskrete folk med godt kendskab til at færdes i naturen. Et gennem- gående persongalleri af skæve eksistenser gik igen fra løb til løb.

Alligatorløbets spejdermæssige tilknytning

1963-1965: Godthåb Division
1965-1992: Frederiksberg Division
1992-1999: Absalon Division
1999-     Ravnsholt Divison

Alligatorløbets vision

  • vi er Nordeuropas mest udfordrende vinter senior spejderarrangement
  • vi giver mindeværdige oplevelser
  • vi forbedrer vort produkt år efter år